Held i uheld!
Jeg er en pige på 13 år, som havde været forelsket i en dreng fra den anden 7. klasse i et par år.
En dag da vi skulle have gymnastik kom mig og min veninde lidt for sent. Vi skulle derfor skynde os at klæde om og løbe over til den gymnastiksal vi skulle være i.

Drengen, som jeg godt kunne li', og hans ven var ovre i gymnastiksalen for at være med, selv om de havde fri.

Mens vi spurter over til den anden sal, glider jeg i en sten og vrikker noget så grusomt om på min fod. Min veninde hjælper mig med at humpe over til den anden sal, og da vi kommer derover spørger alle, hvad der er sket.

Pludselig kommer HAN over og spørger hvad der er sket!!! Jeg gik i panik og sagde INGENTING!!! Han grinte af mig og jeg var ved at dø af flovhed.

Mens resten af klassen (og DRENGEN og hans ven) havde gymnastik, sad jeg i et hjørne og kiggede på, da han igen kommer over. Denne her gang sætter han sig ned og vi begynder at snakke og fortsatte stort set resten af timen.

Dagen efter mig ringer han til mig, og spørger om han må komme hjem til mig, og lige siden den dag har HAN og jeg været kærester!! Det er nu ca. 8 måneder siden.

Så et godt scoretrick er at vrikke om på foden, når du ved han er der, til at "tage sig af dig"!