|
Rikkes digte
|
|
Troede det var godt igen - men tog fejl det var altså for tidligt hjertet hamrede vildt kunne ikke stoppe det ikke glemme troede jeg var stærk nok men tårerne vældede frem da du gik |
|
Behold det det er dit ingen andre vil kunne få det til at slå - til at bevæge sig... ... jo! - men aldrig til at leve hvis du slipper det dør jeg mit hjerte er hos dig - hos dig alene |
|
En sommerdag - var glæden der efteråret - bragte længslen vinteren - viste mig smerten foråret - vidnede om håb du... - kom med kærligheden |
|
Sankte Hans en smuk sommeraften hvor bålet tændes trolde - hekse - og mennesker mødes historien foræller at hekse ofte blot var uskyldige piger der uden nåde blev antændt og brændt af dén aften var ingen undtagelse du satte ild til mit hjerte det flammede op og brændte i en evighed - men også du slukkede min glød |
|
Jeg véd det er farligt men jeg længes efter dig - din varme at være dig så nær at mærke dig tæt,- tæt jeg ved det er farligt for en dag er du væk og varmen vil aldrig kunne findes igen |
|
Måske er der noget mere mellem os end det der siges med ord noget der alligevel holder os sammen noget der ér men som vi gemmer os for ikke at se fordi det vil gøre os bange fordi det nu er for sent |