7, 9, 13...
Hejsa!!
Jeg er en dreng på 16 år, som går på efterskole. Efter en måned begyndte jeg at komme sammen med en pige. Vi havde snakket meget sammen, og jeg blev så glad for at se hende hver gang, fordi hun var så frisk og livlig hele tiden. Men det var ikke rigtig forelskelse. Jeg havde været til sportsturnering i udlandet og havde været væk i 1 uge, og lige så snart jeg kom ned på skolen, blev jeg bombarderet med spørgsmål fra alle de andre elever om jeg kunne lide denne pige. De vidste af en eller anden grund at hun ville spørge mig om vi skulle komme sammen den samme aften. Og det gjorde hun.... Jeg ved ikke om jeg følte mig presset til at sige ja. Jeg kunne jo godt lide hende, men på det tidspunkt kun som ven. Jeg vænnede mig efterhånden til at kunne lide hende, men det var ikke rigtigt. Jeg var hendes første kæreste, så hun var meget genert, og jeg mener virkelig GENERT! Vi kyssede kun når vi var alene, og det var vi vel højst 20 minutter om dagen... Vi kom sammen i 2 måneder, men det havde aldrig været de rigtige følelser jeg havde haft for hende. Nu kan jeg godt se, at jeg har været unfair over for hende, men jeg har også været unfair over for mig selv. Der gik omkring 14 dage efter jeg havde slået op med hende, så begyndte jeg at komme sammen med en anden sød, kærlig og vildt chamerende pige. Og denne gang var det virkelig rigtig kærlighed. Vi kommer sammen endnu. 7, 9, 13... og vil meget nødig miste hende. Hun betyder virkelig alt for mig, og bare vi ikke ser hinanden i 2 timer, så savner jeg hende allerede vildt meget. Jeg håber ikke at hun føler at vi er for meget sammen, fordi det gør jeg ikke... Jeg elsker hende bare overalt på jorden. Jeg er bare så lykkelig, og havde brug for at fortælle det til nogen med set samme.

K.