Det sidste tog er kørt...
Jeg havde fået en kæreste og efter vi havde kommet sammen et par uger, spurgte han om jeg ville sove hos ham. Han boede noget længere væk end mine forældre og jeg skulle op og på arbejde, så lige den aften blev jeg nødt til at tage hjem, men to dage senere var jeg på besøg hos ham. Jeg havde besluttet at jeg ville sove der, men havde ikke sagt noget til ham. For det første tænkte jeg at han jo gerne ville have at jeg sov der, fordi han havde spurgt to dage før, men for det andet turde jeg ikke og vidste ikke hvordan jeg skulle sige at jeg havde tænkt mig at overnatte der. Det endte med, at jeg blev og da det sidste tog var kørt, sagde jeg noget i retning af "hovsa, nu er det sidste tog kørt, så må jeg hellere blive og sove". Min kæreste synes det var hyggeligt at jeg blev, men det var egentlig ikke så smart gjort. Jeg ville ønske jeg bare havde sagt til ham, at det var min plan og om det var i orden med ham.