"Han virkede lidt underlig..."
Jeg havde set Henrik på et diskotek og havde lyst til at gå over og spørge, om han ville danse. Jeg kendte ham overhovedet ikke, og turde derfor ikke spørge.

Et par måneder senere mødte jeg ham til en Nettofest; det viste sig, at vi begge arbejdede der. –Og vi endte med at kysse. Jeg var jordens gladeste den aften og de følgende dage. Han ringede til mig om søndagen, og vi havde en masse at snakke om. I løbet af de næste dage sås vi et par gange, og om fredagen var han med til en fest. På vej hjem spurgte jeg, om han skulle i byen næste aften, men det vidste han ikke rigtigt.

Næste formiddag ville jeg køre forbi og overraske ham. Han lå og sov, og jeg syntes, han virkede lidt underlig, men jeg tænkte, at det nok bare var, fordi han ikke var helt vågen.

Om aftenen tog jeg med mine veninder i byen på det diskotek, hvor jeg havde set ham første gang, men jeg vidste stadig ikke, om han ville være der. Jeg mødte hans bror, som fortalte, at han da aldrig havde set Henrik så glad, og derhjemme havde de aldrig hørt ham tale i telefon så længe, som da han havde ringet til mig. Så var jeg rigtig glad og gik og håbede på, at Henrik var der. Det var han!
Lige inden jeg skulle til at gå hjem (jeg gad ikke være der, når Henrik ikke var der) kom han, og jeg tænkte ’endelig, så kan jeg blive’. Han ville gerne lige tale med mig, og så kom det, jeg havde frygtet, nemlig at der var en anden pige, han hellere ville komme sammen med. Det var hårdt, men i de næste 2-3 år stødte vi jævnligt ind i hinanden – og kyssede. Nu er det over 2 år siden jeg sidst har set ham.