Væddemålet

Det er mit andet år jeg går i ungdomsklubben.
Det første år skete der ingenting i klubben, men her i år er der kommet nogle fra vores naboby. Den ene af de tre drenge begyndte jeg at snakke med om boksning og musik.Han hedder Daniel.
En dag til en sodavandsfest, da jeg stod i hjørnet med to af mine veninder, kom han over og spurgte om jeg ville med ud og have luft. Og det ville jeg gerne, for jeg var helt vild med ham. Da vi kom udenfor snakkede vi lidt. Nogle af hans venner kom og sagde "spørg nu, gør det" og den slags, men vi gik bare videre. Jeg tror der gik ca. 5 minutter før han spurgte om vi skulle komme sammen. Jeg sagde at det ville jeg meget gerne, og vi begyndte at kysse.
Da jeg skulle ned og besøge ham, kørte jeg i tog med den mest snakkesagelige af hans venner, og han sagde at Daniel kun kom sammen med mig, fordi det var et væddemål. Da Daniel så kom, spurgte jeg om det passede. Han sagde, at det startede som et væddemål om han turde, og det have så været meningen at han skulle slå op lige bag efter. Men han var jo vild med mig, så han slog ikke op.

Pige, 14 år.

Tilbage