![]() |
s brevkasse |
| Her kan du læse "gamle" spørgsmål og svar. Hvis du vil se de nyeste spørgsmål, så klik her. |
![]() |
Hej Brevkasse!! Jeg mødte den her pige, når vi var sammen, snakkede i telefon, virkede hun altid intereseret i mig!!! Men det var altid mig der skrev og ringede uden hun skrev/ringede igen. ER det typisk for piger ikke altid at sige hvad de i grunden føler????? D., 18 år. |
![]() |
Indrømmet. De kan godt nogen gange være svære at blive kloge på, de piger. Hvis du synes, hun virkede interesseret, så har hun nok været det. Men hun har nok også været lidt genert. Pigerne vil nogen gange tage det meget stille og roligt, og det kan godt gøre os fyre lidt utålmodige. Men man kan jo ikke begynde at komme sammen før begge parter vil, så selvfølgelig må man bare være tålmodig. Hvis du stadig har hendes nummer, så ring og spørg om hun vil med i biografen. Det kan være, hun har nået at vænne sig til tanken. Hilsen Kim |
![]() |
Hej Brevkasse!!!! Jeg er en 19 årig dreng som har problemer med at score. Tit møder jeg piger, danser med dem, og nogle gange får jeg deres telefonnummer, men det bliver aldrig til noget!!! Kan det skyldes min store usikkerhed??? |
![]() |
Hej! Det kan da godt være at det skyldes din store usikkerhed at nogle af dem ikke ringer tilbage, men kunne det ikke tænkes at nogle af dem måske er ligeså usikre, og at det måske er derfor de ikke tage kontakt? Under alle omstændigheder skal du ikke ændre dig, der skal nok være nogle piger der kan lide dig som du er, og lige pludselig så finder du den rette. Hilsen Ida |
![]() |
Efter jeg blev student mødte jeg en vildt sød pige, jeg fik hendes telefonnummer, og vi begyndte at mødes. Hver gang vi så hinanden kyssede vi og var ret intime med hinanden. Egentligt tog jeg det som en selvfølgelighed at vi ville begynde at komme sammen. Men hun sagde hun lige havde været i et langt forhold, og hun kun ville have at vi var venner, men alligevel sådan at vi godt kunne være sammen når jeg besøgte hende. Hun har været sammen med en anden fyr imens hun kendte mig, og jeg blev jo vildt ked af at høre det, fordi jeg er totalt vild med hende. Hun siger hun stadig er meget interesseret i mig, men når hun har været sammen med en anden fyr og hun ikke har lyst til noget forhold med mig... Er det så ikke lidt naivt af mig stadig at have noget med hende at gøre... Er det ikke tydeligt, hun bare ikke er interesseret nok i mig længere?? |
![]() |
Det virker som om hun har svært ved at finde ud af, hvad hun vil. Men så længe du spiller med på hendes "regler", skal du nok ikke regne med at det bliver anderledes. Hun nyder sikkert at have et par forskellige "halv-kærester" at vælge imellem. Den situation du er i er nok én af de mest opslidende, der findes. Jeg vil råde dig til – uanset hvor meget du holder af hende – at holde op med at se hende. Clean cut. Det er det eneste, der kan give dig ro. Gør det klart for hende, at hvis hun vil se dig, så skal skal det være fordi I prøver hinanden af som kærester. Altså giver et rigtigt forhold (det vil selvfølgelig sige: troskab) en reel chance. Ellers er det slut. Hvis hun så ikke kontakter dig mere, så må du nok indse, at dine følelser ikke var gengældt i tilstrækkelig grad og se dig om efter en anden. Omvendt kan det jo være, at det netop er sådan et ultimatum – sådan en handlekraftig fyr som dig – der skal til, for at hun får styr på sine prioriteter. Held og lykke med det! Hilsen Kim |
![]() |
Hej, jeg er en pige på 16 år. Jeg har en kæreste der går på efterskole og kommer hjem i weekenderne. Men mit problem er at jeg har været inde på hans e-mail og set på den. Og derinde var der en anden piges navn som han har chattet med. Og han siger at han kun elsker mig?? HVAD SKAL JEG GØRE???? SKAL JEG SLÅ OP ELLER HVAD??? |
![]() |
Hej! Medmindre at du har set, at din kæreste og den anden pige har skrevet noget til hinanden, som kunne give dig grund til at tro, at der er noget mellem dem, synes jeg ikke du skal gøre noget. Det er sjovt at chatte, det er sjovt at skrive emails og det er en sjov og stadig lidt anderledes måde at lære nye mennesker at kende på, så mon ikke de bare er blevet netvenner? Jeg synes du skal stole på din kæreste, når han siger, han elsker dig. Prøv at forestille dig, at det var dig selv, som var inde at chatte og pludselig synes, det var sjovt at chatte med en bestemt. Det skal man da have lov til. Kærlig hilsen Vibeke |
![]() |
HEJ jeg er en pige på 12 år. Jeg har et problem: Jeg har en kæreste, men jeg kan lide hans storebror. Men de gange jeg har spurgt ham, har jeg fået nej. Vil du hjælpe mig? |
![]() |
Hej Jeg synes først og fremmest at du skal slå op med din kæreste, det er ikke retfærdigt at være sammen med ham, når det er storebroren du kan lide! Dernæst syntes jeg at du skal spørge storebroren igen, hvis han så siger nej igen, må du nok respektere at dine følelser ikke er gengældt. Det kan være hårdt, men man kan ikke tvinge nogen til at blive forelsket i en. Ida |
![]() |
Jeg har et problem. Jeg kan bare ikke få nogen kæreste. Jeg ved ikke hvorfor. Men dem jeg er blevet forelsket i, vil aldrig ha’ mig. Jeg ved ikke hvad der er galt med mig, siden der ikke er nogen der vil ha’ mig. Jeg vil VIRKELIG gerne ha’ en kæreste. Jeg er ikke grim. Jeg har et naturligt ansigt, og er slank (normal af bygning). Men jeg ved ikke om det kommer med tiden, eller hvad? Der er også mange drenge, der har såret mig rigtig meget. De lod som om de var vildt forelsket i mig, og så brændte de mig bare af. Der var engang en dreng, der havde inviteret mig i biografen, men han kom aldrig! Please hjælp mig, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, men jeg vil så gerne ha’ en kæreste!! Hilsen den Anonyme! |
![]() |
Kære Anonyme Som du selv nævner så er det noget der kommer af sig selv med tiden, men det er jo ikke nogen trøst lige nu. Jeg ved ikke hvad du laver i din fritid, om du er en aktiv person, men ellers så er det altid en god idé at melde sig ind i en klub, for så møder man nye mennesker, i stedet for dem man ser i skolen hver dag. Som regel så er det sådan at man sjældent finder en kæreste når man leder efter en, det er som om at folk kan lugte at man er på "jagt", så prøv at slappe lidt af og vær sammen med dine venner, så dukker der nok noget/nogen op. Og husk altid at være dig selv. Hilsen Ida |
![]() |
Til brevkassen. Hejsa, jeg er sikkert vildt dum, naiv og alt muligt andet, men... Jeg er 16 år, var forelsket i min kæreste 1½ år før vi begyndte at være sammen, nu har vi været sammen i et halvt år, minus to uger, pga. at hun var i tvivl om nogle ting. Vi har lige været sammen en uge i sommerhus, og nu er hun så taget på efterskole, og jeg er kanon bange for at miste, hun siger hun elsker mig, og jeg tror 100% på det, men hun siger også hun ikke kan se os sammen resten af livet, fordi der er så mange ting hun gerne vil prøve inden hun binder sig 100%. Men, jeg ved at hun er den eneste ene for mig, og jeg elsker hende totalt meget, men jeg er stadig vildt bange for at miste. Hvad skal jeg gøre? C. PS. Næsten hver gang vi ikke er sammen, og jeg er alene græder jeg, af angst og fordi jeg savner hende. |
![]() |
Kære C. Tak for din mail. Du er bestemt ikke dum og naiv, men tværtimod helt normal. Det er altid hårdt når man er forelsket og ens kæreste ikke er tæt på. Du siger at I har været sammen i et halvt år, og det er jo temmelig lang tid, derfor synes jeg også at du skulle stole lidt på hende. Det kan godt være at hun er langt væk i hverdagene, men hun er jo hjemme i weekenderne, og derfor skal I også nyde dem. I stedet for at være ked af det og måske lidt trist når hun endelig er hjemme, skulle du tænke på alle de gode ting ved hende og lave nogle gode ting sammen, som du så kan tænke på når hun ikke er der. Så bliver det måske lidt nemmere at bære. Held og lykke. Ida. |
![]() |
Jeg er en pige på 17, der lige har slået op med sin kæreste. Jeg elsker ham stadigvæk, men han var mig utro 2 gange. Siden han fik en ny ven har han drukket meget og løjet meget. Han har ikke haft tid til mig. Han siger han elsker mig, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har bare lyst til at redde ham væk fra hans ven men det bliver svært, for han tror ikke han er noget uden vennen. Men det er han, han er sød og dejlig, har en fantastisk krop, ser godt ud. Han er god til at elske, når han har tid. Men i går fik jeg at vide at han hvade været mig utro med to. Han siger han ikke har, men jeg tror ikke på ham. Så jeg slog op. Men det er så svært, for jeg savner ham meget. Alle siger til mig at jeg har fortjent bedre, men det er svært. Jeg savner at han rører ved mig og siger søde ting til mig. Gider I hjælpe mig, for jeg har det vildt dårligt. Tak fordi I gad høre på mig Knus S. |
![]() |
Kære S. Det er bare så hårdt, når man slår op med en kæreste, man stadig har mange følelser for. Jeg vil nu mene, du har gjort det rigtige. Det er ikke rart at vide, at han er sammen med andre og hvis du bliver ved at være sammen med ham, bliver du bare endnu mere såret, hvis han fortsat er sammen med andre piger. Jeg har ikke andet end et enkelt råd til hvad du kan gøre for at gøre det lettere at være uden ham. Jeg synes det har hjulpet mig, når jeg har været i en lignende situation at prøve at komme ud blandt andre mennesker. Vær et par stykker, der cykler en lang tur om aftenen eller gå i biffen og forsøg at gøre noget, du ikke gør så tit, for tankerne kommer lidt andre steder hen. Kærlig hilsen Vibeke |
![]() |
Det er en meget god test (er du en god kæreste). Men hvad fanden hjælper det mig. Jeg får at vide at jeg er en supergod kæreste og at jeg skal blive ved med at være med som jeg er..... Men det er det jeg har jo ingen kæreste, så hvad hjælper det............ Hilsen the lost boy, 18 år. |
![]() |
Kære Lost Boy At klare vores "kærestetest" er selvfølgelig ingen garanti for, at man får en kæreste lige med det samme. Men den kan måske give et fingerpeg om hvad man skal holde øje med hos sig selv for at tiltrække og fastholde en pige/dreng. En kæreste kommer oftest når man mindst venter det. Jeg tror ikke det hjælper dig at være alt for febrilsk i din søgen. Så kan pigerne mærke, at du er desperat, og så vil de i hvert fald ikke ha' noget med dig at gøre! Så chill ned, få noget ro på dig selv og koncentrér dig om at gøre nogle ting du kan li' at gøre. Sport, dine venner, skole/arbejde osv. Og lige pludselig en dag er pigen der. Hilsen Kim |
![]() |
Hej brevkasse! Vi er to super søde piger fra Brønderslev. Vi har et mega problem: Kun ældre drenge siger vi ser godt ud men vi vil hellere have nogle på vores egen alder. Hvad kan vi gøre for at få dem intresseret? Vi er slet ikke grimme eller sådan. noget. Hjælppppppppppppppppppppp os Hilsen de to super søde ensomme piger på 13 |
![]() |
Hej super søde ensomme piger. Det er ikke så sjovt når drenge på ens egen alder ikke lægger mærke til en. Men det kan være fordi de ikke er kommet i den alder, hvor de tænker på piger som kærester. Piger er tit hurtigere udviklet end drenge og de bliver derfor tidligere interesseret i det andet køn. Men hvis I gerne vil i kontakt med dem, ville det være en god ide at finde ud af, hvilke interesser drenge har. Hvis de spiller fodbold kan I tage ud og se når de træner eller spiller kamp. Så får de øje på jer. Eller I kan invitere dem til at se en actionfilm i biografen eller på video. Romantiske film er de nok ikke så interesseret i. Hilsen fra Anette |
![]() |
Hejza Jeg er en pige på 14 år. I sommerferien var jeg på Fyn hvor jeg mødte FYREN!! Vi var til en fest dagen inden jeg skulle hjem... Der var vi så sammen på alle mulige måder*S* Problemet er så at jeg er dødeligt forelsket i ham, jeg ved ikke hvad jeg gøre, jeg har hans tlf. nr og har snakket med ham! Jeg skal måske besøge ham i efterårsferien, men jeg kan ikke vente så lang tid! Jeg har virkelig ALDRIG haft det sådan før...så please hjælp mig. Jeg savner ham! |
![]() |
Hej Mig Jeg ved at det kan være svært ikke at se sin kæreste hele tiden især når man er nyforelsket. Men I holder kontakten vedlige og skal snart ses igen. Så glæd dig til at se ham og snak med ham i telefon eller skriv til ham. Så føles det som om I er tættere på hinanden. Håber I får en god efterårsferie sammen. Hilsen Anette |
![]() |
Jeg har en bedsteveninde, som jeg er meget sammen med, vi har det så sjovt sammen fordi vi har den samme humor. Jeg ved mere om hendes kærlighedsliv end nogen anden, og det sammen gør hun om mig. Så her i går var jeg til fest sammen med hende og da hun så kyssede med en fyr blev jeg misundelig!! Nu ved jeg ikke om jeg er ved at blive forelsket i hende, og hvad jeg kan gøre for at stoppe det!! For at miste et godt venskab over kærligheden er ikke det værd. For hvis jeg siger at jeg er forelsket i hende, så kan vi ikke være sammen på sammen måde igen! Hvad skal jeg gøre for at stoppe min forelskelse? 19 år. |
![]() |
Det er ikke sikkert, du er forelsket. Sommetider kan det være svært at se sin bedste veninde få så meget opmærksomhed fra en anden fyr, men man behøver ikke være forelsket for at have det sådan. Men det kan være du kommer til at 'dele' din veninde med en anden fyr, hvis hun får en kæreste og det kan sommetider være lidt svært, for pludselig er man ikke så meget sammen, som man var før. Hvis du nu ER forelsket, så tror jeg at det bedste man kan gøre for at stoppe det, er at huske på alle de ting, I har snakket om og gjort som venner og blive ved med det og så prøve at lade være med at se på hende som en måske fremtidig kæreste. Kærlig hilsen Vibeke |
![]() |
Hejsa! Jeg er en totalt forelsket pige, som har brug for hjælp. Jeg har været forelsket i en fyr, som er en af min søsters venners lillebror. Han bor et stykke væk, men jeg ser ham til idrætsstævner. Jeg har skrevet nogle breve over internettet til ham, men jeg har intet svar fået. Hvad skal jeg ellers gøre for at komme i kontakt med ham? Jeg håber at I hurtigst muligt besvarer mit spørgsmål. J., 16 år. |
![]() |
Kære J. Tit er drenge lidt mere generte end piger, hvis de skal snakke om forelskelse, så det kunne være, han ikke tør at skrive tilbage til dig. Måske ville det være en god ide at vente med at tale med ham til du ser ham til næste stævne, så I kan få snakket sammen om det. Held og lykke med det. Kærlig hilsen Vibeke |
![]() |
Hej! Jeg er en pige på 16 som er i lidt af et dilemma! Jeg har kendt denne fyr i ca. 8 år (vi gik i parallel-klasse sammen). Han har aldrig været noget særligt, men jeg har altid været gode venner med ham... Her for indtil en måned siden havde jeg ikke set ham i over et halvt år efter jeg var gået ud af folkeskolen, og lige pludselig er han med til denne lille "druk-aften" og ser bare kanon sød ud! Han havde forandret sig fuldstændigt! Først kunne jeg slet ikke kende ham... Nå, men sagen er: Vi bliver begge ved med at sende blikke til hinanden, og han er altså så frygtelig charmerende. Jeg har ikke snakket med ham så meget, for han er meget genert! Men han er jo så sød alligevel! Jeg er meget i tvivl over om jeg skal gøre mere ved det? Jeg er ikke fuldstændig syg efter at komme sammen med ham, men vil gerne lige "afprøve" ham! Skal jeg lade en ven være en ven, for jeg ved, hvis vi først har været sammen, så kan vi aldrig bare blive venner med ham igen. Eller skal jeg skide på diverse regler og bare "ta'" ham? -For de bedste forhold er jo bygget på venskab! Men jeg er stadig usikker på om jeg overhovedet vil komme sammen med ham... Hjælp for *DUUUUT* da! Hilsner fra "Den glade Jyde" |
![]() |
Kære Den glade jyde. Du skriver at du ikke er fuldstændig syg efter at komme sammen med ham, så mit råd er, at du vælger at beholde jeres venskab. Sådan et godt venskab er ikke værd at ødelægge, hvis du ikke er helt sikker på, om du vil have ham. Jeg håber, du har nydt flirten... Kærlig hilsen Vibeke |
![]() |
Hej TEEN!! Jeg er en dreng på 15 der har et problem som jeg håber I kan hjælpe mig med!!! Jeg er VILDT forælsket i en sød pige som jeg har kendt i 2 år, vi er meget gode venner men jeg tror ikke at hun vil andet end at være venner. Jeg tør ikke snakke med hende om det, for jeg er bange for at jeg mister hende.......... Så hvad skal jeg gøre? Jeg håber at i har et godt svar. På forhånd tak! Hilsen En Ulykkelig Forelsket!!! |
![]() |
Kære En Ulykkelig Forelsket. Jeg kan godt se dit problem. Selv om man måske ved, at hun ikke vil andet end at være venner, tænker man samtidig, at det kunne jo være hun var interesseret i mere, og at hun bare ikke tør vise det. Jeg vil foreslå, at du arrangerer en videoaften for nogle af dine venner, sådan at I både er piger og drenge. -Og så selvfølgelig inviterer hende med. Hvis du nu sørger for at komme til at sidde ved siden af hende i sofaen, er der jo mulighed for jeg begge to at "komme til" at røre den anden, og hvis hun er interesseret, mon hun så ikke ville komme til at strejfe din hånd eller noget i den retning? Jeg kan også anbefale at starte en pudekamp. Det er et rigtig godt dække, hvor man sagtens kan røre den anden, og så kan du se, hvordan hun reagerer på det. Kærlig hilsen Vibeke |
![]() |
Hej med dig/jer. Jeg er en dreng på 12 snart 13 - Jeg er begyndt at komme sammen med en kanon flot pige på 14 år. Hun har kysset mange gange (med tunge og uden) og jeg har ikke kysset en eneste endnu, og det ville jo være lidt "goofet" at kysse enormt uerfarent siden jeg har sagt til alle på min ungdomsskole at jeg har lavet tunge med 10.000 af andre og hun så fortæller videre at jeg kysser som en dør eller værre.... |
![]() |
Hej! Har du tænkt på, at hun måske slet er så kysse-erfaren som hun siger? Måske har hun overdrevet lidt ligesom du selv har. Du kan jo vælge at være ærlig og sige til hende "Jeg er lidt ny med hensyn til kysseri", eller du kan bare prøve at kysse løs og håbe, hun ikke opdager det. Under alle omstændigheder er det vigtigt at slappe af i læberne når du kysser. Min mening er, at bløde læber simpelthen er hemmeligheden bag et godt kys. Start med almindelige læbekys. Efter nogle stykker af dem kan du evt. prøve ganske forsigtigt med tungen. Men tag det roligt og prøv at fornemme om hun har lyst til at bruge tungen. Men hvis hun er så erfaren som hun påstår, er det jo ret nemt for dig: Hæng på og gør ligesom hende, så kommer det nok helt af sig selv. Rigtig god fornøjelse! Kim P.S.: Vi har i øvrigt talt med en pige, der har kysset med en dreng, der aldrig havde prøvet det før. Og hun fortæller, at det var det bedste hun nogensinde havde prøvet mht. at kysse. Netop fordi han gjorde det så blødt og forsigtigt! |
![]() |
Jeg savner en at snakke med og kunne godt tænke mig en kæreste! (først over nettet!) Kan I hjælpe mig? Pige, 11 år |
![]() |
Hej! Der er masser af steder på nettet du kan chatte. Du kan bare gå ind på en søgemaskine (fx www.sol.dk) og søge på chat, så kommer der masser af muligheder op. Mange chatrooms har vejledning til hvordan man chatter, og når du først er kommet i gang, kan du altid spørge nogen i chatroomet om hjælp og tips. Husk at være meget forsigtig med at give navn, adresse eller telefonnummer til nogen, du ikke kender. Hilsen Kim P.S. Du kan i øvrigt læse her om andre, der har fundet en kæreste via nettet. |
![]() |
Hejza! Zuper sej side! Nå men nu til spørgsmålet: Jeg kommer sammen med den sødeste, sjoveste, lækreste fyr i verden. Jeg havde været forelsket i ham i 3 måneder, og så spurgte han om vi skulle komme sammen! Jeg blev overlykkelig og sagde straks ja! Samme aften da vi var begyndt at komme sammen, tog nogle af hans venner os med på "en lille cykeltur" på en budcykel. Da vi havde kørt lidt sagde de at vi skulle kysse hindanden, og det gjorde vi så. Det var mit første tungekys. Men jeg er meget genert og ved ikke helt hvordan jeg skal bære mig ad med at kysse ham, for han plejer altid at begynde kysset, men nu er det som om han ikke rigtig vil gøre noget p.g.a at jeg aldrig gør noget men jeg er bare så genert, så jeg vil gerne have lidt hjælp! Mange hilsener M!G |
![]() |
Hej Mig Det er dejligt at høre at du er så forelsket og at han også er forelsket i dig. Det kan være svært at begynde med at kysse sin kæreste, når man er meget genert. Men det kan også være svært for kæresten, hvis det altid er ham som skal starte. At kysse viser jo at man holder af hinanden. Men du er ikke den eneste, der har svært ved at gribe det an. Det er meget normalt, da det er meget personligt at kysse. I bogen "Kys - på livet løs" af Nick Fisher er der mange historier og gode råd om det at kysse og den kan absolut anbefales. Du kan låne den på biblioteket. Mange hilsener fra Anette |
![]() |
Hej.... Jeg er en pige på 13 år som har mødt en kanon sød fyr, men problemet er bare at han bor ca. 2000 km fra mig og det er jo ret langt!!!! Jeg elsker ham over alt på jorden og vil gerne bevare forbindelsen med ham. Hvad skal jeg gøre? Hilsen mig |
![]() |
Svar fra en pige på 13 år: Hejsa!! Jeg har det samme problem med at kæresten bor helt vildt langt væk men I kunne jo måske aftale at en af jer skulle komme at besøge dig/ham Venlig hilsen Henriette P.S. Håber at du kan bruge rådet. |
![]() |
Hej! Jeg er lige begyndt at komme sammen med en jeg aldrig har set, men kun har snakket i telefon med! Det begyndte med at vi chattede over internettet, og så fik han mit telefonnummer og siden har vi snakket sammen hver dag, ofte i flere timer. Så en dag fik han taget sig sammen til at fortælle mig at han var forelsket i mig og jeg følte det samme. Så vi begyndte at komme sammen og skal mødes i efterårsferien!! Kan man være forelsket i en, man kun har snakket med eller er det falske følelser????? Hilsen den forelskede!!!!! |
![]() |
Til den forelskede. Det lyder som om I snakker godt sammen og det er en god begyndelse til at blive forelsket. Om man kan blive forelsket uden at have set hinanden er et svært spørgsmål, for det er forskelligt hvordan folk bliver forelsket i hinanden. Nogle bliver forelsket ved at snakke med hinanden - andre i den andens persons udstråling - eller begge dele. Personligt mener jeg godt, at man kan blive tiltrukket af hinanden uden at have set hinanden. Men om man er rigtig forelsket, tror jeg, først man finder ud af når man ser hinanden. Hvis andre er blevet forelsket over internettet, må I meget gerne skrive ind. Hilsen Anette |
![]() |
Hej. Jeg er misundelig, fordi min kæreste har en internet-kæreste, selv om jeg selv gik med til det. Men nu har jeg fortrudt det, og jeg har selv lyst til at finde en internet-kæreste. Hvad skal jeg gøre? Pigen på 13 |
![]() |
Til pigen på 13. Det er ikke rart, hvis man føler at man skal dele sin kæreste med en anden. Jeg synes, det bedste ville være, hvis du fortalte din kæreste, hvordan du har det med, at han har en chatveninde. Også selv om du har sagt, at det var i orden - du har altid ret til at ændre mening. Det er bedre at snakke om det og finde en løsning end at du selv går og har det dårligt med det. Måske kan du spørge ham, hvad de chatter om - eller selv prøve at chatte med hende. Jeg tror ikke det hjælper, hvis du selv finder en chatven, for at gøre din kæreste misundelig. Din kæreste og dig kan komme til at såre hinanden meget. Hilsen fra Anette |
![]() |
Hej! Jeg er en pige på 14 år! Jeg har et meget specielt problem! Og det er at jeg falder for de forkerte fyre, f.eks nogle der drikker meget og tager stoffer!!! Hvad skal jeg gøre ved det??? Hilsen hende på 14!!! |
![]() |
Til hende på 14. Jeg kan godt forstå at du bekymrer dig om, at du falder for de forkerte fyre. Det er også et alvorligt problem. Mit bedste råd er at snakke med en voksen, som du har tillid til, evt. en lærer eller sundhedsplejersken på din skole. De kender dig bedre og er måske derfor bedre til at rådgive dig. Jeg håber, at du finder ud af, hvorfor du falder for de forkerte fyre og derved undgår disse typer i fremtiden. Hvis du finder en løsning, må du meget gerne skrive tilbage. Hvis der er andre unge, som selv har været i samme situation som pigen på 14, må I meget gerne skrive ind. Hilsen Anette |
![]() |
Hej, jeg er en pige på 11 år. Der er en dreng der går og blinker til mig, tror I at han vil være kæreste med mig? Han har også sendt et kort til mig. |
![]() |
Hej pige Jeg tror godt,at drengen kan lide dig - han har ihvert tilfælde givet dig meget opmærksomhed. Hvis du også kan lide ham, synes jeg at du skulle spørge ham om I skulle være kærester. Spørg ham, når I er alene, ring til ham eller skriv et brev til ham. Held og lykke! Hilsen fra Anette |
![]() |
Hej jeg er en dreng på 14 år. Min kæreste vil i seng med mig, fordi hendes veninder gør det. Jeg vil da også gerne, men hun siger at det er mig der skal lægge op til det. Hvordan skal man lægge op til at have sex? Man siger jo ikke bare "Kom, nu skal vi have sex". Håber I kan hjælpe mig Hilsen Brian |
![]() |
Hej Brian At gå i seng med hinanden er altid en fælles beslutning og derfor behøver det ikke at være dig der skal "lægge op" til, at I skal i seng sammen. Der er ingen regler for hvordan man går i seng med hinanden den første gang, så det ville være en god ide, at I snakker om det, så I finder ud af om I begge er parate til det og hvilke eventuelle forestillinger I har om hvordan den første gang skal være. Det er også en god ide for din kæreste at finde ud af om hun har lyst eller om hun gør det fordi hendes veninder har været i seng med en dreng. Men først og fremmest drejer det sig om at I begge er trygge og har lyst. Hvis du vil vide mere om den første gang kan I se filmene "Den første gang er ingen gang" (om en piges oplevelse af den første gang) "Knald eller fald" (om 2 drenges oplevelse af den første gang). Disse film fortæller om de forventninger og den nervøsitet piger og drenge har omkring den første gang. Spørg evt. din klasselærer eller sundhedsplejerske, om de kan skaffe filmene. Hilsen fra Anette |
![]() |
Jeg er en pige på 12 år, som har et lille problem og det er at jeg er forelsket i en dreng fra min klasse. Han er en rigtig sød og flot fyr. Jeg græder nogle gange pga. af min forelskelse. Jeg ved ikke om jeg skal fortælle ham det, for jeg er bange for hvordan han vil reagere. Så derfor vil jeg ikke fortælle ham det. Jeg har heller ikke fortalt mine venner om det, for der er to andre af dem også kan lide ham. Hvad synes I jeg skal gøre? Hilsen Line. |
![]() |
Hej Line. Måske skal du prøve at skrive et brev til ham, eller hvis du er for genert kan hun bare prøve at få øjenkontakt og så smile til ham. På den måde finder han i hvert fald ud af at du eksisterer. Du kan også prøve at komme til at snakke med ham, for eksempel ved at sætte dig ved siden af ham til en fest, eller ved at gå ved siden af ham, hvis I på en tur med klassen. Det er da ligegyldigt om der er to andre, der også godt kan lide ham, når det nu er dig han skal have! Hilsen Ida og Kim |
![]() |
Hej! Jeg er en pige på 13, der har lidt problemer... Min kæreste bor ret langt fra mig, så vi ser ikke hinanden så tit. Men jeg snakker med ham, her sidste gang vi snakkede lød han lidt underlig og lød som om at han var lidt ligeglad med mig.. Jeg har hørt en masse rygter om at han gerne vil i seng med mig, og det ved jeg ikke om jeg er helt klar til... Hvad skal jeg gøre...? For jeg elsker ham af hele mit hjerte! Hilsen en pige med problemer. |
![]() |
Hej! Du skal selvfølgelig ikke gå i seng med ham, før du er klar til det. Tag en snak med din kæreste. Fortæl ham, at du ikke føler dig klar til at gå i seng med ham og at du føler at han er ligeglad med dig. At have sex er ikke nogen god oplevelse hvis ikke begge parter har lyst, og slet ikke hvis den ene føler sig presset til det. Hvis han elsker dig, må han også have respekt for, at du skal føle dig klar, før I går i seng sammen. Hvis man bor langt fra hinanden er det måske bedre at være venner, da det kan være ret svært at holde kærligheden vedlige! Hilsen Ida og Kim |
![]() |
Hej!! Jeg er en pige på 16 år. Jeg har et problem, jeg kan ikke finde ud af at holde på mine kærester. Jeg holder højst i 3 uger. Jeg har haft 4 kærester (ikke på én gang) og de holdt kun i 3 uger hver. Hvad skal jeg gøre? Kærlig hilsen den fortvivlede. |
![]() |
Hej "Fortvivlede". Måske er du slet ikke klar til at have en kæreste! Det lyder som om, det er ret vigtigt for dig at have en kæreste, men det behøver altså ikke at være det vigtigste i verden. En kæreste kommer gerne lige pludselig, når man er klar til det. Hvis man desperat går rundt og leder efter én, glemmer man at mærke efter, om man er rigtigt forelsket, men tager bare hvad man kan få - og så er det ikke mærkeligt, at det ikke holder så længe. Slå koldt vand i blodet og hav tålmodighed indtil du møder den rigtige. Mange hilsener fra Ida og Kim. P.S. Læs her om en pige, det endelig lykkedes for. |
![]() |
Hej Jeg er en pige på 14 år som hedder Katja, jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, for en uge siden havde jeg en kæreste der hed Martin han var en kanon flink fyr (vi kendte ikke hinanden så godt). Da vi havde kommet sammen en uge inviterede han en af sine venner med hjem til mig og så sad jeg og snakkede med hans ven! Og hans ven fortalte mig så at Martin ryger hash hver dag og tager speed flere gange om ugen. Og det værste jeg ved er stoffer (jeg har aldrig selv prøvet det!). Jeg smed ham ud og nu kan jeg ikke få ham ud af hovedet. Jeg ville være glad for nogle gode råd! Hilsen Katja på 14. P.S. Kanon fed internetside! |
![]() |
Hej Katja, vi synes at det er stærkt gjort af dig at droppe Martin, så længe har tager stoffer. Hvis det er rigtigt, at han ryger hash hver dag og tager speed flere gange om ugen, må han være meget afhængig. Og når stofferne fylder så stor en del af hans hverdag, ville du nok også altid komme i anden række. Det bedste ville jo selvfølgelig være, hvis han holdt op med at tage stoffer, men det kan kun ske, hvis han selv vil det. Fortæl ham ligeud, hvordan du har det med stoffer, og sig du ikke vil have noget med ham at gøre, så længe han tager dem. Så er det op til ham. Mange hilsener fra Ida og Kim. |
![]() |
En pige på 13 år efterlyser kysse-tips. Og en dreng på 13 år spørger mere konkret, om det er meningen, man skal stikke tungen ind i den andens mund, når man kysser. |
![]() |
Der findes ingen "regler" for kys. Der er lige så mange måder at kysse på som der er mennesker. Det ville også være ærgerligt, hvis I tænkte for meget på hvordan man "skal" gøre. At kysse er netop en af de ting, der er dejligt at lære ved egen erfaring. Hvis vi alligevel skal give et par tips må det være: Selv om du nok er spændt og nervøs over situationen første gang du rigtigt skal kysse én, så prøv at slappe af i læberne. Det er nemlig meget rarere at kysse et par bløde, afslappede læber end nogle hårde anspændte nogen. Og med hensyn til det med tungen: Tag det roligt! Man kan kysse tungeløst i timevis uden at kede sig. Hvis du får lyst, kan du evt. prøve at stikke tungen lidt forsigtigt ind i den andens mund og fornemme, om han/hun kan lide det. Men det kan faktisk være endnu mere pirrende at kysse uden tunge. Rigtig god fornøjelse! |
![]() |
En pige på 14 år undrer sig over, hvad drenge snakker om, når de er alene. Hun vil gerne vide, hvad de lægger vægt på hos piger. |
![]() |
Det må nok indrømmes, at mange fyre især lægger vægt på pigernes udseende. Og det kan man godt mærke, hvis man hører drenge snakke om piger. Der bliver sjældent lagt fingre imellem. Udtryk som "gode jader" og "lækker røv" hører til de pænere. Sådan taler drenge i hvert fald ofte sammen med deres kammerater. Ligesom det er tilfældet hos piger, smører drenge ofte lidt tykt på, når de skal fortælle om den seneste scoring. Det skyldes nok, at man er bange for at fremstå som uerfaren. Men hvis man spørger drenge anonymt (som vi har gjort i spørgeskemaer), lægger mange af dem vægt på, at en pige/kæreste gerne skal være nem at snakke med og have omløb i hovedet. På www.libresse.dk findes desuden en brevkasse, hvor drenge svarer på spørgsmål fra piger. Og man kan også chatte. |
|
Hvis du vil se de nyeste spørgsmål, så klik her. |