Forside


Hvad kan du bruge Intranet 2.0 til?


EKSPERTERNE

Andrew McAfee
Astrid Haug
Vibeke Thøis Madsen
Mads Richard Møller


CASES

Wiki: Grundfos
Lederblog: Alka
Debat: COWI


De bedste intranet


Om sitet


Direktør blogger i øjenhøjde med medarbejderne

Af Kim Matthäi Leland, kommunikationskonsulent

Interview med Jens Bærentsen, administrerende direktør i Alka Forsikring

Jens Bærentsen

Alka-direktør Jens Bærentsens interne blog lever i bedste velgående på tredje år og har vist sig at være et værdifuldt værktøj i direktørens kommunikation med medarbejderne.

Direktør i Alka Forsikring, Jens Bærentsen, har blogget på intranettet siden sommeren 2007.

I gennemsnit kommer der et indlæg om ugen, og Jens understreger, at han altid skriver sine blogindlæg selv.

Store og små emner
"Jeg blogger om alle mulige og umulige ting. Det kan være en diskussion om brugen af Facebook i og uden for arbejdstiden eller det kan være en diskussion der handler om, hvorvidt Alka skal deltage i Danmarksindsamlingen til fordel for Haiti og kvinder i Afrika, " fortæller Jens Bærentsen.

Hans indlæg kan også handle om, hvordan det går generelt for virksomheden.

"Nogle af tingene får jeg inspiration til, fordi en medarbejder skriver til mig. Så kan det være en aprilsnar - hvis der er plads til det", tilføjer han.

Nærværende blogindlæg giver mest respons
Jens Bærentsen fandt hurtigt ud af, at indlæg i øjenhøjde med medarbejderne gav mest respons. Der er ikke er megen klangbund for indlæg om strategi eller forsikringsmæssige emner.

Han sammenfatter sin erfaring i tre konkrete råd: "Det skal være kort, så kort som overhovedet muligt," siger han og tilføjer: "Og så skal det slutte med et spørgsmål". Og endelig er det vigtigt, at emnet har bred interesse.

Desuden er det vigtigt at gøre det åbent og ærligt, så medarbejderne mærker personen bag blogindlæggene.


Hør Jens fortælle om, hvordan skal blogindlæggene være

Download Quicktime Player


"Autenticiteten hænger jo meget sammen med, at jeg nogle gange bare får sådan et indfald - hører et eller andet eller sidder nede i kantinen og snakker med nogle mennesker, og så er der nogen der spørger om noget, og så tænker jeg: Gud, det kunne da godt være interessant, måske, for en større kreds," siger han.

"Så fortæller jeg simpelthen i bloggen, at jeg har spist frokost sammen med nogen, som spurgte om sådan og sådan, og til det har jeg svaret sådan og sådan."

Fra Jens' blog. Klik for at se indlægget og nogle af kommentarerne
Klik for at se indlægget
og nogle af kommentarerne
 

Facebook gav mange kommentarer
Er det et mål i sig selv at få mange kommentarer?

"Tja, det er helt klart det sjoveste, når der er mange kommentarer. Men der er selvfølgelig nogle emner, hvor jeg godt ved, at her bliver det mig alene, der bare udtrykker et eller andet. Det kan være til beroligelse, fordi jeg har hørt at der er nogen der er bekymret omkring et eller andet, eller hvad det nu kunne være."

Et af de blogindlæg, der gav meget debat, handlede om brug af Facebook på arbejdet.

"Folk skrev alt lige fra 'Luk det der!' til 'Det må vi kunne finde ud af ved almindelig selvdisciplin'," lyder det fra Jens Bærentsen, der synes, det var en god måde at bruge bloggen til at sætte fokus på et emne, som mange medarbejdere interesserer sig for.

Sagen endte i øvrigt med, at det fortsat er tilladt for medarbejderne i Alka at bruge Facebook i arbejdstiden, så længe de når deres daglige arbejdsopgaver.

"Altså grundlæggende frihed under ansvar - det fungerer fint," siger Jens Bærentsen.


Læs Astrid Haugs råd om intern blogging


Fordelene ved bloggen
Kan bloggen bidrage til at øge produktiviteten og engagementer hos medarbejderne?

"Jeg håber og tror da, at det er med til at trykke på en knap der hedder 'synlig ledelse' og at den får medarbejderne til at føle sig velorienteret om, hvad der foregår i virksomheden - stort som småt," siger han.

"Vi har jo mange kommunikationskanaler. Så det her er jo bare én facet - en attribut - til mange andre aktiviteter, som trækker i den samme retning. Men ja, jeg tror da, at hvis man er velorienteret om, hvad der foregår i virksomheden, så er man alt andet lige mere engageret og mere effektiv," vurderer direktøren.


Hør Jens fortælle om, hvorvidt bloggen kan øge effektiviteten og engagementet